Fødderne er udgangspunkt i zoneterapi
I zoneterapi arbejder vi som zoneterapeuter på reflekszoner på fødderne. Og hvorfor lige fødderne? Fordi vores fødder indeholder tusinde frie nerveender – faktisk den største koncentration i hele kroppen (ca. 7000 frie nerveender i hver fodsål). Det er derfor et enormt sensitivt område, men kan også bruges som indgangsport til kroppens øvrige nervesystem – ja, faktisk til hele kroppen.
Hvad sker der i fødderne under en zoneterapibehandling
Under en zoneterapibehandling stimuleres zonerne under fødderne. Zoneterapi er en systematisk behandling af fødderne med trykpåvirkning, der påvirker kroppens organer. Impulserne fra zoneterapi transmitteres af nervesystemet, og der går en reflektorisk sammenkobling mellem de sensoriske impulser fra fødderne til resten af kroppen.
Fodens inddeling i zoner
Dr. William Fitzgerald fandt i sit arbejde frem til, at kroppen kan inddeles i 10 vertikale zoner, der går til hoved til hænder og fødder, med fem zoner på hver side af kroppens midterlinje. Desuden opdelte han kroppen i en for og en bagside svarende til en over og underside på fødder og hænder.
Eunice Ingham byggede videre på Fitsgeralds teorier med en horisontal inddeling af foden – og inddelte fødderne i tre horisontale inddelinger:
Organer i kroppen, der ligger i højre side: Findes på højre fod (eks. blindtarm, lever, galdeblære)
Organer i kroppen, der ligger i venstre side: Findes på venstre fod (eks. milt)
Organer der ligger lige midt i kroppen: Findes på begge fødder (mavesæk, nyre, blære, tyktarm, lunger, rygsøjle)
Under foden: Reflekszoner til de indre organer (som hovedregel)
Over på foden: Zoner til muskler, knogler og nerver
Føddernes inderside: Rygsøjlen (på begge fødder)
Du kan læse mere om zoneterapiens historie her
Hvad kigger vi efter på fødderne i zoneterapien?
Inden behandlingen påbegyndes aflæses foden visuelt og sammen med din historie kan der dannes et overblik over, hvordan kroppen har det, og hvad der kan gøres. Foden vurderes overordnet – der ses efter nedsunken forfod, platfod, tæernes placering, knyster, neglenes tilstand, hudens farve, fodens temperatur mv. Hvorfor? Fordi det har betydning for, hvordan zonerne er belastede, og hvordan energien er i kroppen.
Når foden er undersøgt, startes behandlingen af foden med zoneterapi. Her kan belastede zoner f.eks. opleves som meget spændte eller energiforladte. Der kan være
- lokal rødme
- anspændthed
- varme/kulde
- ømhed
- tørhed
- hård hud
- hævelse
- ændring i hudfarve
Ovenstående er alt sammen indikation på, at der er en zone eller flere zoner, hvor der ikke er balance. I zoneterapien arbejder vi på at balancere netop de zoner, hvor der er ubalance.
Hvad kan du selv gøre?
Til en start kan du kigge på dine fødder og blive klogere på, hvordan de ser ud – er der hård hud nogle steder? Rødme, tørhed, ømhed? Og så kan det være en rigtig god idé at gøre det til en daglig rutine, at smøre fødderne ind i creme og massere dem. Det behøves ikke at være lang tid, men blot nogle få minutter og give fødderne den opmærksomhed, de fortjener. Det er dine fødder, der er dit fundament og som bærer dig hele dagen!
Zoneterapi kan være med til at give dig svar
I en behandling af fødderne, vil jeg spørge ind til det, som jeg ser og mærker. Det kunne f.eks. være –
”Hvordan fungerer din fordøjelse” – hvis jeg kan mærke, at zonen for tyktarmen er lidt anspændt. Omvendt oplever jeg også mange, hvis de mærker, at en zone er øm – at de så nysgerrigt spørger: ”Hvad er det for et punkt?” Hvortil jeg eksempelvis svarer “lige nu arbejder jeg på din nakke”, hvilket de så typisk nikker samtykkende til, at det giver mening, at zonen er øm. Sammen kan vi således med zoneterapien undersøge, hvor de ømme zoner er – og hvad de betyder.
Ud fra den problemstilling og de symptomer du kommer med, lægger jeg en behandlingsplan, så netop de zoner behandles, så du kan få det bedre.
Er du nysgerrig på, hvad dine fødder vil kunne fortælle?

Seneste kommentarer