Hvilke argumenter er der for at vælge zoneterapi?
Zoneterapi har en lang historik og er en anerkendt behandlingsform, der anvendes verden over, hvilket kunne være den overordnede begrundelse for at vælge zoneterapi. Andre faktorer som jeg oplever i min klinik er:
- Zoneterapi er en naturlig og holistisk tilgang
Mange mennesker søger zoneterapi, fordi det ikke involverer medicin eller invasive indgreb men derimod aktiverer kroppens egne selvhelbredende mekanismer.
- Ingen bivirkninger – der kan i stedet komme eftervirkninger
Zoneterapi er en behandlingsform, hvor der inden bivirkninger er, men hvor der arbejdes på at igangsætte kroppens egne selvhelbredende ressourcer. I stedet oplever mange eftervirkninger af behandlingen, hvilket kan variere fra person til person. Der kan være tale om træthed, hovedpine, lugtende urin mv. så det er vigtigt at drikke rigeligt med vand. Andre oplever omvendt, at de sover tungere og bedre efter behandling. Vigtigt er det at huske, at det er kroppens respons på behandlingen, hvilket er positivt.
- Zoneterapi er smertefri behandling og giver ro og velvære
Zoneterapi er som udgangspunkt smertefri behandling – det vil sige, at det gør ikke ondt. Der kan godt være ømme punkter, men de behandles nænsomt, således at de langsomt afspændes. Hovedparten oplever behandlingen som meget behagelig, og at ’de svæver afsted’ efter behandlingen – det giver ro og velvære. Det betyder også, at zoneterapi er en populær behandlingsform til babyer og børn.
- Mange mærker effekt allerede under første behandling
Mange oplever, at når behandlingen er påbegyndt, så begynder deres mave at rumle eller de får røde kinder, eller at det prikker et lokalt sted. Med zoneterapi er du i gang, og skal ikke vente på en effekt i løbet af dage/uger som eksempelvis ved medicin.
- I zoneterapien arbejdes efter at finde ud af årsagen til din problemstilling
Jeg har fået den fineste sten, hvorpå der står: ”Smerten er en klokke der ringer og fortæller mig, at jeg er kommet på afveje”. Jeg er altid nysgerrig efter at finde ud af, hvorfor kroppen reagerer som den gør. Hvordan kan vi bruge kroppens signaler som vejviser, fremfor at dysse symptomerne ned eller helt ignorere dem? Min påstand vil være, at der altid vil være en bagvedliggende årsag til problemet/sygdommen – og det er vigtigt at vi ser på kompleksiteten i det. Søvnløshed kan behandles med sovemedicin, men hvad handler det egentlig om?
- Zoneterapi kan være med til at reducere medicin-indtag
Jeg har efterhånden haft en del klienter, som i samråd med deres læge har fået justeret deres medicin efter at de er begyndt at få zoneterapi. Det er særligt blodtrykssænkende medicin, men også sovemedicin. Desuden har mange oplevet at de kan reducere indtaget af smertestillende medicin.
- Anerkendelse af sammenhæng mellem krop og sind
Zoneterapi bygger på idéen om, at bestemte zoner på fødderne korresponderer med organer og systemer i kroppen. I zoneterapien arbejder man ud fra den teori, at kroppen er en helhed, hvor alle delene taler sammen herunder også krop og sind. Det betyder, at jeg som zoneterapeut støtter dig og din krop i en helhedsorienteret behandlingsform, som inddrager både fysiske og psykiske aspekter af dine udfordringer, og hjælper dig med at komme i balance igen.
- Erfaringer med smertelindring og velvære
Mange oplever at zoneterapi giver lindring af smerter, forbedret søvn og øget energi. Selvom videnskabelig evidens er begrænset, er der efterhånden tusindvis af erfaringsbaserede cases verden over. Mange kommer også, fordi de har hørt om andre i deres omgangskreds, der har fået hjælp med zoneterapi. Mange oplever en dyb afslapning og stresslindring, hvilket har øget interessen for behandlingen.
- Tilgængelighed og udbredelse
Zoneterapi er blevet mere udbredt og tilbydes i mange klinikker, wellness-centre og endda på arbejdspladser som en del af sundhedsordninger, hvilket gør behandlingen let tilgængelig. Zoneterapi er en af de mest udbredte alternative behandlingsformer i Danmark og er blevet en veldefineret profession, hvilket øger tilliden blandt befolkningen
- Kulturel accept og tradition
I mange asiatiske kulturer har refleksologi (som zoneterapi er en del af) været brugt i århundreder. Dette har skabt en global interesse og accept af behandlingsformen.
Zoneterapiens popularitet skyldes altså en kombination af dens holistiske natur, oplevede fordele og en stigende interesse for naturlige behandlingsformer.
- Mange anvendelsesmuligheder
Behandlingen anvendes til en bred vifte af helbredsproblemer, herunder stress, hovedpine, fordøjelsesproblemer og hormonelle ubalancer, hvilket gør det til en attraktiv behandlingsmetode. Det betyder også, at metoden er velegnet til alle – både børn og voksne.
- Forebyggelse og velvære
Mange danskere benytter zoneterapi som en forebyggende sundhedspleje for at opretholde sundhed og livskvalitet. Så zoneterapi kan anvendes målrettet i behandling af symptomer og gener, men også som forebyggelse, for dermed at vedligeholde en god sundhedstilstand.
- Billig behandlingsform
Sammenlignet med andre behandlingsmetoder, er zoneterapi en relativ billig behandlingsmetode og hvor der i behandlingen sættes fokus på hele kroppen ud fra en forståelse af, at helheden spiller sammen med enkeltdelene. Med andre ord, så arbejder zoneterapi med hele kroppen, så mange oplever, at flere af deres symptomer hjælpes på én gang.
Er du blevet nysgerrig efter at prøve zoneterapi – så kan du bestille tid her.

Seneste kommentarer