
Har du fået en kræftdiagnose?
Hvis du har fået en kræftdiagnose, så er du blandt den tredjedel af alle danskere der på et tidspunkt i livet bliver ramt en kræftsygdom. Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark, og kan skyldes både arvelige forhold, livsstilsfaktorer og miljøfaktorer.
En kræftdiagnose kan være overvældende og er en dyb og følelsesmæssig oplevelse, som varierer fra person til person. Det kan være vanskeligt og en stor mundfuld at forholde sig til, at man er syg med kræft.For mange er det en af de mest omvæltende begivenheder, der bringer chok, forvirring, frygt, bekymring, tristhed og sorg. Med et slag bliver hverdagen – og livet forandret.
Der kan være udsigt til et langt sygdomsforløb med operationer, kemoterapi og stråleterapi samt anden behandling. Med kræftdiagnosen kan der komme mange tanker og følelser i spil og angsten for at dø kan trænge sig på.
Hvilke bivirkninger og følger kan der være i et kræftforløb?
Kræftbehandlinger som kemoterapi, strålebehandling, kirurgi, immunterapi og målrettet behandling kan have mange forskellige bivirkninger. Disse opstår, fordi behandlingerne ikke kun rammer kræftceller, men også sunde celler i kroppen. Bivirkninger kan variere fra person til person og afhængig af hvilken behandlingsform der er tale om.
Nedenfor en oversigt over almindelige bivirkninger:
- Træthed
- Søvnløshed
- Smerter
- Kvalme og opkast
- Ændring i appetit og smagssans
- Nedsat immunforsvar
- Hud- og negleproblemer
- Hårtab
- Øget infektionsrisiko
- Blødning og tendens til blå mærker
- Diarre eller forstoppelse
- Inflammatoriske reaktioner
- Autoimmune reaktioner
- Højt blodtryk
- Psykologiske og kognitive bivirkninger
- Emotionelle reaktioner – eks. angst og depression
Sådan kan zoneterapi hjælpe ved cancer
Zoneterapi helbreder ikke cancer og er udelukkende en støttebehandling til kræftbehandlingen, hvor det kan være med til at styrke din krop og lindre bivirkninger. Zoneterapi er meget afslappende og behandlingen virker ofte meget beroligende.
Uanset om du er påbegyndt eller allerede har dit behandlingsforløb, kan zoneterapien være med til at lindre og skabe ro i din krop. Jeg tager udgangspunkt i de symptomer, du fortæller mig om, så behandlingen kan målrettes. Fokus ved behandling af kræftpatienter er ofte smertelindring; zoneterapi kan hjælpe med at reducere smerter ved at stimulere kroppens naturlige smertehæmmende mekanismer. Desuden kan det være fokus på immunforsvaret og bedring af søvnkvalitet, da kræftpatienter ofte oplever søvnproblemer.
Jeg hjælper dig, hvor du er i processen og som supplement til behandlingen deler jeg gerne gode råd og anbefalinger til, hvad der kunne være relevant for dig eksempelvis af vitaminer og mineraler, som kan styrke dig og med et mål om at skabe ro og heling i din krop.

At være i et kræftforløb
At få en kræftdiagnose føles ofte som at stå på kanten af en ukendt rejse, fyldt med både udfordringer og usikkerhed. Men med tid, støtte og de rette ressourcer lykkes mange at finde måder at håndtere situationen på og fortsætte med at leve et meningsfuldt liv. En positiv tankegang er vigtig både for livskvalitet og helbredelse, men det kan være vanskeligt at forblive positiv, hvis prognosen og dermed fremtiden ser dyster ud. Her kan behandling med zoneterapi med fordel tænkes ind som en afslappende og behagelig stund sideløbende med den traditionelle behandling. Hos mange kræftpatienter har det stor betydning, at man selv kan gøre noget og tage hånd om sin situation for at få styring, bevare håb og fortsætte med at leve et meningsfuldt liv. Her kan zoneterapien være med til at give en følelse af handlekraft.