Jeg har altid været fascineret af fordøjelsessystemet – tænk på, at det er en fantastisk virksomhed, som arbejder utrætteligt alle døgnets 24 timer. Systemet sørger for at nedbryde og optage vores føde, så vi kan gøre brug af næringsstofferne.
Fordøjelsen kort:
Fordøjelsessystemets job er er nedbryde maden, så det bliver så småt at kroppens celler kan gøre brug af det. I punktform ser processen således ud
- Fordøjelsen starter, når vi tager maden i munden – maden tygges, spytkirtler aktiveres og nedbrydningen starter
- Maden kommer i spiserøret, videre til mavesækken og tyndtarmen, hvor fordøjelsesenzymer fra bl.a. lever, galdeblære og bugspytkirtel tilsættes
- Når kroppen har taget, hvad den kan bruge ender det resterende i tyktarmen – kroppens losseplads. I tyktarmen resorberes væsken, hvorefter indholdet formes som afføring og skubbes fremefter og ud
Vidste du at:
- Omkring et døgn efter måltidet sænker afføringen sig ned i endetarmen og du får trang til at komme på toilettet.
- Leveren har en central funktion i fordøjelsessystemet og er en slags ’hovedbanegård’ med over 200 forskellige opgaver, eks. produktion af galde, der lagres i galdeblæren.
- Man er begyndt at bruge begrebet mave-hjerne, fordi det er nu anerkendt, at der er en konstant kommunikation mellem hjerne og tarm – begge veje. Mange kender denne kommunikation eks. ved nervøsitet til en eksamen kan give udslag i tynd mave.
- Fordøjelsessystemet er et rørsystem på ca. 8 meters længde
- Der er flere bakterier i et gram afføring end der er mennesker i hele verden
Hvad er optimal afføring?
Afføring kan måles i Bristolskalaen, hvor optimal afføring karakteriseres, er som en blød banan, hvor du føler dig lettet og tømt ud efter toiletbesøg (type 4). I Bristolskalaen strækker sig fra type 1 til type 7 med forskellige konsistenser; eksempelvis er type 1 forstoppelsesmave (med ’knolde’) og type 7 diarre (vandtynd diarre). Du kan se Bristolskalaen her (Bristolskala for afføring)
Har du stress vil det ofte hæmme tarmens funktion, så den står mere stille.
Hvad kan jeg gøre for min fordøjelse:
- Fysisk aktivitet – 30 minutter hver dag året rundt . Studier har vist, at 30 minutters daglig gang i hurtigt tempo efterfulgt af træning forkortede transittiden væsentligt. Fysisk aktivitet øger samtidig energiforbruget og modvirker energioptagelsen ved at øge mæthedshormonerne efter et måltid. Find din vej til, hvordan du får træning og bevægelse ind i din hverdag.
- Drik vand nok – gerne 1,5-2,5 liter om dagen. Vandet gør din afføring mindre hård og hver gang du drikker noget, stimulerer du din tarm til at bevæge sig. Så skiller den sig nemmere af med afføringen og indholdet af affaldsstoffer
- Pebermyntedråber kan tilsættes dit vand, hvis du lider af oppustethed. Det kan afhjælpe, da pebermynte øger tarmens bevægelser
- Spis stabilt, så du får mad nok i løbet af dagen
- Spis efter kostrådene – fiberrigt og fedtfattigt
- Brug gerne tallerkenmodellen, hvor inddelingen er således: ½ grøntsager/salat, ¼ fisk/fjerkræ/kød, ¼ ris/kartofler, pasta, groft brød
- Loppefrøskaller (HUSK) kan suppleres som tilskud til morgenmaden
- Spis langsomt, så du ikke spiser mere end du kan – og mærker din mæthedsgrænse
- Mange mindre måltider gennem dagen er bedre for din tarmfunktion og kun 1 portion aftensmad
- Udsæt ikke toiletbesøg – gå på toilet, når du skal
- Hav tålmodighed, når du går på toilettet – nogle har brug for tid
- Du kan lave øvelser målrettet maven og fordøjelsen, som kan være med til at aktivere tyktarmen – eksempelvis hverdagsyoga (Giv slip: Yogaøvelser der modvirker forstoppelse | Hverdagsyoga (youtube.com))
Har du symptomer på dårlig fordøjelse? – Du kan læse mere om fordøjelsesproblemer og symptomer her.
God fordøjelse handler kort sagt om at komme at håndtere og komme af med sit affald uden for meget slinger i valsen
Afføring er det, der bliver tilovers, når fordøjelsen har fundet sted. Det er så at sige slutproduktet og er en sladrehank i forhold til, hvordan din fordøjelse fungerer. Afføringen er en fast masse bestående af uopløselige kostfibre, afstødte og døde celler fra tarmvæggen, slim, vand, levende og døde bakterier.
