Angst, jeg blev fri af min angst

Fri af angst i hverdagen

Over tid fik Mette mere og mere angst i sin hverdag. Hver gang noget ikke gik helt som det skulle på Mettes arbejde, så dunkede hun sig selv i hovedet og blev utilfreds med sig selv. Små situationer som f.eks. forsinkelse til et møde, en glemt mail, eller uforudsete hændelser, kunne give anledning til timelang selvevaluering efterfølgende. 

 

Hvordan påvirker angst hverdagen?

 Mettes egen løsning på problemet blev mere kontrol og mere planlægning. Det blev sådan, at hun skulle have 100% styr på alting hele tiden – 99% blev ikke godt nok. Det blev dog mere og mere anstrengende og uudholdeligt for hende. Angsten begyndte at blive tydelig i form af hyppige daglige perioder med hjertebanken, svedige håndflader,  mundtørhed og uoverskuelighed. Måske kender du det alt for godt?

 

Hvordan tackle angst i hverdagen? Hvad blev vigtigt?

Først og fremmest blev det vigtigt med en bevidsthed om, at hun var havnet i en ’kontrol-fælde’, hvor hun kun fandt ro og tilfredshed med sig selv, hvis hun havde gjort det godt og fejlfrit. Hun så sig selv i øjnene og tog valget om, at det havde hun ikke lyst til at fortsætte med, fordi prisen var for høj. Vi satte forskellige ting i gang – bl.a. arbejdede med, hvordan hun kunne have som fact, at hun ikke kan planlægge og styre sin omverden. Desuden et fokus på, hvordan hun kunne bevare roen i situationen og have forskellige strategier hertil. Indsatsen gjorde, at Mette langsom fik det bedre og turde give mere slip og være i det. 

 

Typiske tegn hverdagsangst 

Hverdagsangst er kendetegnet ved, at den rammer, når der er for meget pres på dit liv og ansvaret er større end du kan overkomme. Det kan føles ubehageligt, men husk hverdagsangsten har også den funktion, at den er der for at passe på dig og bidrage til at gøre dig mere lydhør og kompetent. Derfor er kunsten at få hjælp til at forstå angsten og bruge den konstruktivt.

 

 

Hjælp til at blive fri af angst

Ønsker du hjælp til at blive fri af angst – så er der hjælp at hente. Du kan læse meget mere om angst og hvordan jeg arbejder med angst her. 

Du kan kontakte mig på linket og booke en aftale. Håber vi ses 😊

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tanja Grønfeldt Psykoterapeut og Zoneterapeut

Tanja Grønfeldt
Psykoterapeut & Zoneterapeut 

Psykoterapeut og Zoneterapeut i Horsens

Hvad siger andre om, at være behandling hos mig?

Jeg lægger stor vægt på at høre, hvad mine klienter siger om deres erfaringer med mig som både psykoterapeut & zoneterapeut i Horsens.
Jeres tilbagemeldinger er dyrebare for mig og hjælper mig med at fortsætte med at yde den bedste omsorg og støtte.

Angst

”Der er så mange ting, der er faldet på plads for mig og angsten er ikke længere et monster. Jeg har fået så meget ro. ”

"M"

45 år

Zoneterapi – Stress

”Jeg har efter hver behandling oplevet en ro, afslappethed og følelsen af at svæve afsted. Jeg har oplevet bedre koncentration og klarhed i hovedet bagefter – i det hele taget en bedre balance. Du er meget grundig og professionel. Jeg har følt mig meget rolig og tryg. Du er god til at spørge ind og er meget lyttende.”

"H"

50 år

Lavt selvværd

”Du har hjulpet mig gennem gymnasiet og lært mig, at jeg ikke er så forkert, som jeg selv går og tror. Du har givet mig værktøjer, som jeg dagligt anvender”

"M"

22 år