Zoneterapi
Zoneterapi i Horsens (RAB-godkendt zoneterapeut)
Du kan få zoneterapi i Horsens i min klinik, hvor jeg tilbyder behandling til voksne, børn og babyer. Zoneterapi er en anerkendt behandlingsform, som er effektiv og hjælpsom i relation til rigtig mange symptomer og sygdomme. Personligt stiftede jeg allerede som barn kendskab til zoneterapien og blev således i en tidlig alder fascineret af effekten, men også systemerne bag. På den måde har det altid ligget i baghovedet som en drøm. Udslaget blev, da jeg efter en lang årrække som psykoterapeut oplevede et ønske og behov for at kunne tilbyde noget behandling, hvor indgangen er gennem kroppen, og hvor jeg kunne bruge mine hænder. Vores krop husker alt og med zoneterapien gives mulighed for at give kroppen de bedste forudsætninger for at genskabe balance.
Hvorfor vælge zoneterapi?
Fordi behandling med zoneterapi viser rigtig gode resultater. Zoneterapi hjælper kroppen til at komme i balance, og til at udnytte dens egne ressourcer til helbredelse. Hver behandling tilrettelægges individuelt ud fra de symptomer og udfordringer, som du kommer med. Zoneterapi tilhører alternativ behandling, hvor der er en helhedsforståelse af mennesket. Altså at det fysiske og psykiske påvirker hinanden og ikke kan adskilles, men tværimod hænger uløseligt sammen. Så når du får det bedre psykisk, får du det også bedre fysisk – og omvendt.
Hver eneste dag oplever jeg, at zoneterapi er med til at gøre en forskel, og jeg er meget taknemmelig over, at jeg kan være med til at skabe disse forandringer.
Hvordan virker zoneterapi?
Zoneterapi en helhedsorienteret behandlingsform, hvor man gennem trykpåvirkning og massage af føddernes reflekszoner kan lindre gener og symptomer samt være med til at genskabe kroppens balance. Fødderne indeholder mange tusinde, frie nerveender – faktisk den største koncentration i hele kroppen. Derfor er fødderne ikke blot et meget sensitivt område, men de kan også fungere som en port til kroppens øvrige nervesystem.
På den måde kan zoneterapi være med til at afhjælpe kroppens stresstilstande og ubalancer. Zoneterapi-behandling øger blodcirkulationen og på den måde får kroppen de optimale muligheder for at restituere og reparere sig selv og for at (gen)opbygge celler og væv.
Hvordan foregår behandlingen?
Zoneterapibehandlingen foregår på en briks med en pude i nakken og et tæppe over dig.
Det er vigtigt, at du ligger behageligt og føler dig rigtig godt tilpas, så kroppen kan slappe helt af og du kan få det bedste ud af behandlingen.
Hvad kan zoneterapi afhjælpe?
Zoneterapi anvendes i forbindelse med en lang række af gener og symptomer. Hvis du er påvirket af en eller flere af nedenstående, kan zoneterapi med stor sandsynlighed hjælpe dig med at få kroppen i balance igen.
- Allergi/høfeber
- Søvnproblemer
- Fordøjelsesproblemer
- Stofskifteproblemer
- Fertilitetsproblemer
- Overgangsalder – eks. Humørsvingninger, hedeture
- Menstruationssmerter, uregelmæssig menstruation
- Uro/tankemylder
- Stress/depression/angst
- Hovedpine/migræne
- Muskelsmerter/ledsmerter
- Svagt immunforsvar
Reaktioner efter zoneterapibehandling:
Der kan være forskellige reaktioner efter behandlingen. Reaktionerne er individuelle og skal ikke opfattes som en evt forværring, men et tegn på at behandlingen giver resultat.
Kroppen tager imod og arbejder på at finde tilbage til en optimal tilstand og bedring er på vej. Nogle typiske reaktioner kan være:
- Velbehag
- Afslappethed, træthed og dyb søvn
- Øget tarmfunktion, ændring af afføringsmønster
- Øget vandladning, ændring af urinens udseende og lugt
- Udskillelse af sekret gennem næse og svælg
- Opblussen af gamle og nuværende symptomer
- Humørsvingninger mv.
Husk at drikke rigeligt med vand efter hver behandling.
Hvordan og hvornår mærkes effekten?
De fleste oplever en dyb ro og større forbindelse til sig selv efter en behandling med zoneterapi, så det vil sige, at du som regel vil kunne mærke fordelene allerede efter første behandling.
Kommer du med specifikke gener og ubalancer, som du har haft længe, anbefaler jeg som udgangspunkt, at du starter med at få behandlinger med en uges mellemrum.
Efter nogle uger skal du gerne kunne mærke en bedring i din tilstand og et generelt større velvære.
Herefter aftaler vi dit videre forløb alt efter, hvad der er behov for.
Zoneterapi med sundhedsforsikring eller sundhedsordning
Jeg er RAB-godkendt (Registret Alternativ Behandler), hvilket betyder, at jeg opfylder alle de krav, som Sundhedsstyrelsen stiller til en zoneterapeut og jeg er medlem af en brancheforening (zct). Når du vælger en RAB-godkendt behandler kan du få tilskud via sundhedsforsikringer og sundhedsordninger.
Du kan få få op til 10 behandlinger årligt, hvis du har et konkret problem.
Har du en sundhedsforsikring, der dækker behandlinger til zoneterapi er dette muligt her.
HUSK blot at medbringe dine forsikringspapirer ved første behandling.
Flere forsikringsselskaber giver tilskud til alternative behandlingsformer, som DR Nyheder har beskrevet i en artikel, som du kan se her.
Charlotte Piber forsikringsansvarlig hos IF-forsikring udtaler:
“Fordi vi kan se, at det har haft en effekt. Og vi kan se, at de personer, der har fået den her hjælp, er kommet hurtigere tilbage på arbejde”.
Zoneterapi og akupunktur topper listen, men også en række andre behandlingsformer er begyndt at vinde indpas.
Pris: 550 kr – 5 behandlinger 2475 kr.