Zoneterapi – Baby
Hvorfor vælge zoneterapi til babyer?
Zoneterapi til babyer er velegnet, da det er en blid og hjælpsom behandlingsmetode, hvor jeg masserer reflekszonerne på fødderne, hvilket påvirker kroppen indefra. På grund af babyers modtagelighed varer behandlingen typisk 10-15 min og ofte kan der allerede ses en effekt fra første behandling.
Hvordan foregår behandlingen?
Behandlingen foregår ved, at din baby ligger på min briks eller sidder hos mor eller far, alt efter hvad der er trygt. Jeg masserer blidt zonerne under fødderne, og trykket tilpasses, så det opleves så behageligt og afslappende som muligt. Under behandlingen lyttes til babyens signaler og zoneterapien tilpasses altid til din baby, da de reagerer forskelligt.
Nogle babyer er stille under behandlingen, andre sover, bliver kede af det eller tørstige.
Hvis der er brug for det, kan der også sagtens ammes under behandlingen.
Uanset hvordan dit barn må reagere, er det normalt og der tages hensyn til det under behandlingen.
Under behandlingen er det mors eller fars opgave at underholde babyen, så de ikke keder sig under behandlingen. Derfor kan det være en god idé at medbringe legetøj eller andet, som barnet kan fokusere på. Vi tager alt i barnets tempo, så hvis de skulle blive utrygge, tilpasses behandlingen med pauser eller hvad der er brug for.
Hvad kan zoneterapi for babyer?
Det kan være et detektivarbejde at finde frem til, hvad der er galt, men ofte vil fødderne sladre og ligeså responsen undervejs i behandlingen samt responsen efterfølgende.
Nogle af de typiske årsager er:
- Kolik
- Mavekneb
- Forstoppelse
- Luft i tarmene
- Uro
- Søvnproblemer
- Øreproblemer eller gentagende infektioner
- Smerter i bevægeapparatet eks. ryg eller hofte
Hvor mange behandlinger skal der til?
Det kan være svært at svare på, da babyer er forskellige, men grundet deres modtagelighed er 2-4 behandlinger typisk nok. Zoneterapi er en kortvarig støtte og behandling til at igangsætte deres selvhelbredende ressourcer, således at der skabes ro og balance.
Reaktioner efter zoneterapibehandling:
De fleste babyer oplever reaktioner efter behandling, og det er helt naturligt!
Nogle reagerer under behandlingen eller senere samme dag, mens andre først reagerer dagen efter. OBS – reaktionerne skal ikke ses som en forværring af tilstanden, men mere som et tegn på, at behandlingen har igangsat en proces og at kroppen arbejder – der er bedring er på vej.
Det er forskelligt, hvor længe reaktionerne varer, men nogle typiske reaktioner kan være:
- Ændret afføring (farve, lugt, hyppighed)
- Ildelugtende urin
- Træthed
- Mere uro og gråd
- Velbefindende
Husk at drikke rigeligt med vand efter hver behandling.
Tilskud til zoneterapi til baby
Sygesikring Danmark
Sygesikring Danmark giver tilskud til zoneterapi. Det er vigtigt at huske, at din baby skal være tilset af en læge INDEN zoneterapibehandlingen. Lægen giver ikke henvisning til zoneterapi, men for at få tilskud, skal babyen tilses af lægen først med henblik på at få stillet en diagnose.
Privat sundhedsforsikring
Hos private sundhedsforsikringer skal der ansøges om behandlingen FØR behandlingsforløbet starter. Husk at medbringe papiret med bevillingen af behandlingsforløbet fra forsikringen, når du kommer første gang.