Nada-behandling
NADA behandling – hvad er det
NADA behandling er stresslindrende øreakupunktur og et supplement til samtalerne. NADA behandling skaber balance, stabilitet, øger fokus og indre kontrol. Der placeres 5 tynde nåle i hvert øre. Hvis man har det svært med nåle, kan man i stedet anvende magnetkugler. Metoden støtter personlig udvikling og fremmer brugen af egne ressourcer. Det er en metode, der anvendes i hele verden, og i Danmark anvendes NADA i de fleste kommuner bl.a. til behandling af stress, angst og i forbindelse med misbrugsbehandling. Jeg er NADA behandler – og du kan læse meget mere om metoden her.
Hvilke symptomer kan NADA reducere?
• Stress
• Fysisk og psykisk uro
• Angst/eksamensangst
• Depressionslignende tilstande
• Krise og sorg
• Søvnproblemer
• Smertelindring
• Tankemylder
• Aggressivitet
• Hyperaktiv adfærd
• Koncentrationsbesvær
• Abstinenser – hjælp til afvænning af tobak, medicin, alkohol, mad mv.
• Stimulere udskillelse af affaldsstoffer
• Immunforsvars-styrkende
• Puls- og blodtryksregulerende
• Regulere hormonbalance – hedeture mv.
Hvad kan NADA hjælpe med?
NADA kan hjælpe med at stabilisere organismen fysisk og psykisk. NADA er ikke rettet mod særlige diagnoser og behandler ikke sygdomme, men kan bruges til situationer, hvor der er brug for stabilitet og balance. Når nålene er sat i oplever de fleste at føle sig afslappede, og måske opleves en varm følelse og en snurren i ørerne eller andre dele af kroppen. Mange oplever en umiddelbar stresslindring og en tilstand af velbehag og velvære. Dette er helt normale reaktioner. Min erfaring er, at det ofte har en positiv effekt på spændinger i kroppen og nattesøvn samt en stabiliserende effekt psykisk.
Hvorfor kan NADA behandling være godt som et supplement?
Fordi det giver ro. Hvis der er meget uro i kroppen, tankemylder eller spændinger kan det spærre for, hvor langt vi kan komme i samtalen. Vores følelser og tanker også lagres i kroppen, og det er vigtigt at det også forløses fysisk. Derfor kan det være givtigt at kombinere flere behandlingsformer, så vi arbejder helhedsorienteret, det vil sige både fysisk og psykisk.
Mine erfaringer med NADA er, at det giver en helt utrolig ro, som føles behagelig. Ved behandling af ADHD kan effekten ses og mærkes ret tydeligt; hvis der har været hoppende ben eller hurtig/høj tale sker der et mærkbart skifte. Og jeg har også haft børn/unge, hvor de, få minutter efter at nålene er sat i, er faldet i søvn.
Kunne NADA behandling være noget for dig? Du kan bestille tid her.