Zoneterapi mod fordøjelsesproblemer

Plages du af fordøjelsesproblemer? Lad mig hjælpe dig gennem zoneterapien

Zoneterapi i Horsens - RAB-godtkendt zoneterapeut Tanja Grønfeldt

Har du fordøjelsesproblemer?

Det at have fordøjelsesproblemer kan være meget svært at tale om – til trods for, at det anslås, at omkring 20-30% af danskerne på et eller andet tidspunkt oplever det. Og det er et paradoks, at maveproblemer kan fylde hele hverdagen for dem som lider af det, samtidig med at det er et tabu. Fordøjelsesproblemer kan optræde i varierende omfang og omfatte alt fra oppustethed og mavesmerter til mere kroniske tilstande som eksempelvis Colitis Ulcerosa.

Sygdomme og tilstande med fordøjelsesproblemer

Flere sygdomme og tilstande er karakteriseret ved fordøjelsesbesvær, som kan påvirke selve fordøjelsens funktion og sundhed generelt.

Nogle af de mest almindelige, hvor zoneterapi kan være med til at lindre symptomer er:

  • Irritabel tarm-syndrom (IBS)
  • Crohns sygdom
  • Colitis Ulcerosa
  • Gastroøsofageal reflukssygdom (GERD)
  • Laktoseintolerance og fødevareintolerance
  • Cøliaki
  • Forstoppelse
  • Mavesår 
  • Divertikulitis (betændelse i tyktarmsudposninger)

Symptomer på fordøjelsesproblemer

Symptomer på fordøjelsesproblemer kan variere i sværhedsgrad, og hvordan de påvirker din hverdag. Min erfaring er, at fordøjelsesgener kan fylde rigtig meget i hverdagen, fordi det er forbundet med smerter, ubehag og stor uforudsigelighed. Mange omtaler det også som opslidende, fordi det er tilbagevendende og noget som de kæmper med dagligt eller ofte.


Fordøjelsesproblemer kendetegnes blandt andet ved:

  • Oppustethed – som kan føre til ubehag og følelsen af at være fyldt med luft. Det kan betyde, at maven føles meget stor og tøj kan stramme 
  • Diarré og forstoppelse: Hyppige eller pludselige ændringer i afføringsvaner, som diarré eller forstoppelse, kan være både fysisk og socialt belastende. Forstoppelse kan kræve lang tid på toilettet og udløse stor frustration, hvis ikke missionen lykkes. Forstoppelse kan desuden give fysisk ubehag og smerter samt udløse kvalme. Diarré betyder for de fleste, at man gerne vil være i nærheden af et toilet, og at sociale aktiviteter kan være svære at gennemføre
  • Refluks og halsbrand: Gastroøsofageal reflukssygdom (GERD) kan forårsage brændende fornemmelser i brystet og halsen, som kan være meget ubehagelige og forstyrre søvn og dagligdags aktiviteter
  • Ændringer i appetit: Fordøjelsesproblemer kan føre til nedsat appetit eller overdreven sult, hvilket kan påvirke ernæring og vægt
  • Træthed og generel utilpashed: Kroniske fordøjelsesproblemer kan føre til træthed og generel følelse af utilpashed, som kan påvirke energiniveau og livskvalitet. Der kan også forekomme vægttab

Sociale og psykologiske konsekvenser: Fordøjelsesproblemer føles ofte som en hæmsko og kan føre til skam, social angst, eller stress, især hvis symptomerne er synlige eller forstyrrer sociale aktiviteter

Zoneterapi mod fordøjelsesproblemer – hvordan kan det hjælpe?

Døjer du med fordøjelsesproblemer, så kan der være hjælp at hente i zoneterapien. Zoneterapi er en blid og afslappende behandlingsform, som kan lindre de smerter og ubehag, du har. Alt efter hvilke fordøjelsesproblemer du har, laver vi en målrettet plan, så du kan op nå mere ro, afslappethed og stabilitet i din mave. Sammen med zoneterapien kan jeg supplere behandlingen med øreakupunktur og meridianmassage, således at problemet angribes fra flere sider – alt efter hvad der er relevant for dig. I zoneterapien vil jeg have fokus på at stimulere fordøjelses generelt, skabe flow, fjerne stagnation samt løsne spændinger. Derudover deler jeg ud af gode råd og anbefalinger i forhold til, hvad du selv kan gøre for at forbedre din fordøjelse.

Book tid og få hjælp til din fordøjelse her.

psykoterapeut i Horsens - Tanja Grønfeldt