Fobier og traumer
Tegn på fobier og traumer
Tegn på fobier og traumer viser sig ofte ved at hverdagen begrænses af dem. Angst udløses oftest efter en form for traume, hvor du har oplevet en fare eller ubehag i en situation og overlevelsesmekanismen er gået igang. Den egentlige fare der var dengang, er ikke nødvendigvis væsentlig i forhold til den angst der efterfølgende bliver udløst – men kroppen og nervesystemet husker ‘faren’ og ønsker at advare dig. En basal mekaniske, der sikrer menneskets overlevelse. Men det kan betyde, at angsten ikke altid giver mening og ikke selv forstår deres reaktion. Og angsten kan vise sig på mange måder, og kan både være situationsbestemt som fx det at skulle indgå i sociale sammenhænge, bilkørsel, tandlægebesøg eller det at skulle ud at flyve. Det kan også være en fobi overfor ting som fx edderkopper (araknofobi) eller elevatorer (klaustrofobi).
“Min flyskræk gør, at familien ikke kan komme på ferie udenfor Europa.”
“Min fornuft forsvinder som dug for solen, når jeg ser en hund. Jeg går med det samme over på det andet fortov, om det så er en lille puddel.”
Fobier og traumer– udpluk fra min praksis, hvordan oplever andre det?
’Min hjerne lukker helt fuldstændig ned, når jeg ser en edderkop.’
‘Mobningen i min barndom har gjort, at jeg ikke tør skifte job selvom jeg burde gøre det’
’Jeg får det nærmest dårligt, bare jeg skal stå på en stol.’
’Jeg har ikke badet i havet, siden jeg var barn.’
‘Min fars pludselige sygdom har fastfrosset noget i mig’
‘Min flyskræk gør, at familien ikke kan komme på ferie udenfor Europa.’
’Jeg har så mange skrækscenarier i forhold til min eksamen.´
’Det er 10 år siden, jeg har været til tandlægen. Jeg kan ikke få mig selv til det.’
’Min krop galopperer bare ved tanken.’
’Jeg kan ikke trække vejret, hvis jeg ikke sidder ved udgangen.’
’Min fornuft forsvinder som dug for solen, når jeg ser en hund. Jeg går med det samme over på det andet fortov, om det så er en lille puddel.’
Fobier og traumer– mine erfaringer
For at få behandlet fobier og traumer, handler det om at finde ud af, hvad den er kommet af. Nogle fobier skyldes en ubehagelig oplevelse tidligere i livet, som nu forbindes med noget farligt. Det kan også være en overreaktion i hjernens frygt- og beredskabssystem. Der kan anvendes forskellige teknikker til at aflære reaktionen, og vænne kroppen til at kunne håndtere at være i en situation, hvor angsten aktiveres.
Min erfaring er, at det kan gøres på relativ få behandlinger, og der er effektive, blide metoder til at løse det.