SMERTER OG METASUNDHED

Tegn på smerter
Smerter kan have mange årsager; mange af os lider af små og store fysiske symptomer og skavanker i hverdagen. Det er alment kendt, at der er sammenhæng mellem krop og psyke. Men fåtallet tænker på, hvordan man også kan forebygge og helbrede fysiske symptomer ved at arbejde med psykiske aspekter. Så hvad er det dybest set kroppen fortæller os? F.eks. når stressede medarbejdere ofte bliver syge ved feriestart, når ondt i skulderen bliver hverdag eller når svær sygdom pludselig indtræder?

Mange får hjælp af lægeverdenen, og medicin udvikles og bliver konstant forbedret. Der kan dog forekomme akutte, vedvarende eller uforklarlige symptomer, der umiddelbart ikke kan afhjælpes – og hvor der med fordel kan tænkes i andre baner.

Smerter – udpluk fra min praksis, hvordan oplever andre det?
’Blærebetændelsen bliver ved med at gentage sig, jeg kan ikke finde ud af hvorfor’

’Jeg har brug for at forstå den dybere mening med, hvorfor jeg fik kræft’

’Kræften kom kort efter at min datter flyttede på institution’

’Det var mange år med stress, børn, studier, arbejde. ..pludselig kollapsede min krop. Jeg blev udredt og fik diagnosen fibromyalgi’

’Jeg har overforbrugt min krop i mange år, det forstår jeg først nu’

’Havde det ikke været for min krop, så havde jeg fortsat med at sætte mig selv i anden række resten af livet’

’Mit udslæt kommer og går, jeg forstår ikke sammenhængen’

Smerter – mine erfaringer – og lidt om metasundhed
Jeg er uddannet indenfor metasundhed, hvor der er en helhedsorienteret tilgang til fysiske symptomer og smerter, hvor der anvendes en model der hjælper med at tolke kroppens signaler. Metasundhed bygger på Dr. Hamers banebrydende opdagelse af sammenhængen mellem psyke, hjerne, krop og chokoplevelser. Via CT skanninger af hjernen og interviews med de fysisk syge patienter, påviste han, at hver konfliktchok påvirker unikke dele af hjernen, som udløser unikke kropslige reaktioner. Han lavede en videnskabelig påvisning af hvilke konfliktsituationer, som udløser specifikke sygdomme og symptomer. Dette er efterfølgende blevet undersøgt og videnskabeligt bekræftet.

Jeg anvender denne viden om metasundhed til aktivt at finde ind til årsagen til symptomet, så det kan behandles effektivt med forskellige terapiformer.